Vi besøger Hellebæk Kirke i 2009.

20-09-2009 

Når du kommer kørende på Strandvejen fra Helsingør mod Hornbæk,
passerer du den lille by Hellebæk, som oprindeligt er et lille industri og fiskersamfund
 nord for Helsingør. Og højt over Strandvejen møder du denne lille kirke...

Hellebæk Kirke, Ved Kirken 4, 3140 Ålsgårde


Selv om kirken ikke er så stor, så ligger den højt hævet over Øresund og Strandvejen,
og da der ikke er meget plads omkring kirken her på bakken,
så er det vanskeligt at fotograferer kirken på en ordinær måde.

Det giver os så muligheder for at tage nole ganske anderledes billeder end sædvanligt.

I kælderen under kirken (kælderen er faktisk en underjordisk udbygning)
er der faciliteter som "Dåbsgæster", Møderum, Kontor og Toiletter mm.

Den nuværende Hellebæk kirke, beliggende på Aalsgaard-fiskernes gamle stejleplads
med en vidunderlig udsigt mod Kronborg, Sofiero, Kullen og Kattegat,
er den anden kirke i Hellebæk sogn.

Bygningen blev opført 1917-20 højtbeliggende på skrænten ved Riffs rende.
Siden 1786 var Hellebækgaards Kapel blevet brugt til kirke
for Hellebæk og Aalsgaards indbyggere.
Altertavlen for dette kapel hænger på vægen i den nye kirke.

Her oppe fra kirkepladsen, er der en fantastisk udsigt
på en efterårsdag som denne, hvor luften er helt klar.

Vi går ind i kirken, under lammet med Dannebrog.

Det er en lille kirke, og bænkerækkerne er anbragt på langs i rummet.
Indgangen til altret kan ske udefra, og herfra er der også trappen til prædikestolen.
Kirken har nogen meget flotte glasmalerier
Døbefonden er med himmel.


Kirkens smukke orgel er anbragt over indgangsdøren
Kirken blev indviet den 16. maj 1920, som det også fremgår af stenen udenfor kirken.
Vi træder ned af de mange trapper
og takker for denne gang.


Men inden vi forlader området skal I lige se den fantastiske udsigt der er her oppe fra.

Den udsigt er bare fantastisk, syntes vi.

Et sidste billede af den smukke særprægede lille kirke

Lige på den anden side af vejen ligger Hellebækskolen, men det er en helt anden historie.
Link til kirkens hjemmeside:





Tilbage til


Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@kirkefotos.dk