Vi besøger Lund Domkirke, i Skåne i 2009

15-07-2009 Kirkefotos. Tryk på billederne og se dem stører.

En dejlig dag i sommeren 2009 drog vi sammen et par gode venner til Lund 
i "Øst Danmark" for bl.a. at besøge Lund Domkirke 
Lund er en fin gammel by, med flotte miljøer. 
Vejret var fantastisk, så vi tog en lille byvandring. 
Der er rigtig meget at se på i Lund. 
Vi gik ind på en lille hyggelig restaurant, for at få lidt god mad. 
Og ude i baghaven fandt vi denne lille dejlige plet. 
Efter en hyggelig middag, gik vi videre op til Lund Domkirke. 
Kyrkogatan 4, 222 22 Lund, Sverige. 
.
Lund Domkirke er et fantastisk bygningsværk, 
en "Katedral" hvis ydervægge er af "hvide" sandsten, 
som desværre bliver langsomt nedbrudt og farvet sorte af syreregn. 
Byggeriet blev indledt i den Danske ærkebiskop Assers tid,
og 1. september 1123 blev kryptens højalter indviet. 
I 1145 stod kirken færdig og blev indviet med pomp og pragt, 
må man formode, af ærkebiskop Eskil.
Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og udvidet flere gange,
og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige Lund-domkirke
at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og apsis. 

Foran den jo oprindeligt Danske domkirke vejer stadig et Dannebrog
ved siden af det svendske flag. 
Vi går ind af vestgavlen til tårnrummet. 
Se lige et lille udsnit af kirkedøren. 
Her er vi så inde i tårnrummet under de to tårne. 
Her foretages en indsamling til
et nyt orgen til kirken,
man er godt og vel halvvejen.
Det astronomiske ur:
Domkirkens forunderlige ur 
med det latinske navn: 
"Horologium mirabile Lundense"
står lige ved hovedindgangen.
To gange om dagen spiller det hymnen In dulci jubilo.

Når tiden nærmer sig hvor uret spiller,
så samles en hel del turister incl. os, for at opleve det fantastiske syn. 
En stor træmodel er anbragt i kirken,
så blinde og svagtseende har en chance for at opfatte den fantastiske bygning. 
.
I kirkens halvmørke indre har arkitekter ødelagt mindre,
og Eskil og Absalon kan vende tilbage og genkende stedet.
I kirkens højkor har dramatiske episoder i danmarkshistorien udspillet sig,
for her var ikke bare mødesal for domkapitlet,
men også for kongen, adelen og gejstligheden.
Her er Valdemar 2. Sejr blevet kronet af ærkebiskop Anders Sunesen.
Her blev ærkebiskop Jens Grand arresteret i 1294
af Erik Menveds bror Christoffer.
Danmarks middelalder spejles her. 
Det er virkeligt svært at tage gode billeder med et lille lommekamera, i den meget mørke kirke der er belyst med et underligt gult lys,
men billederne var også kun tiltænkt som billeder til et minde om turen,
men nu har vi jo startet lidt op med
"Øst Danmark"
(Skåne, Halland og Blekinge) 
så - vi må se om vi får kræfter til at tage derover igen
med noget ordentligt kameraudstyr? 
Vi vil lade billederne tale for sig selv,
og håbe de kan inspirerer jer til en tur til Lund og den fantastiske Damkirke. 
 
 
 
 
 
 
.
 
 
 
 
 
 
Vi forlader den smukke Domkirke. 
 

 


Retur til Øst-Danmark 

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
*