Vi besøger Ribe Domkirke i 2009

13-08-09

Vi to en dagstur ud mod Vest, bl.a. for at besøge Ribe Domkirke!
- Vi har været I ribe før, men vi må tilbage for at opleve endnu mere
af den fascinerende by - "Danmarks ældste by"


Dette besøg gjaldt i høj grad vores interesse for Ribe Domkirke.
(Vor frue kirke Maria) er fra det 12. årh. bygget af Rhinsk Tufsten
med senere gotiske tilføjelser og ændringer udført i teglsten.

Det er et fantastisk bygningsværk, og der er kælet for alle detaljer.
Kirken er jo bygget og ændret på i flere omgange.

Udenfor kirken står en bronzestatue af Hans Tavsen
Hans Tausen
er også kendt som
"den danske Luther".
Biskop over Ribe stift,
reformator, salmedigter.
Født 1494
Død 11-11-1561
Hans Tavsen
ligger begravet
i Ribe Domkirke


På en anden plads udenfor Kirken står en statue af Hans Adolph Brorson
Hans Adolph Brorson
var en dansk salmedigter
og biskop i Ribe fra 1741 til 1764
Født 29. juni 1694 i Randerup
Død 3. juni 1764 i Ribe
*
I 1736 kaldes han til provst i Ribe
og i 1741 bliver han udnævnt
til biskop samme sted.
I denne stilling fungerer han
indtil sin død i 1764.


Vi går ind i den store domkirke.
Man føler sig altid lidt overvældet når man træder ind
i så voldsomme rum som mange domkirker har.

Apsis er ny-udsmykket i årene 1982 til 1987 af Carl Henning Pedersen.

Det store kirkerum med sideskibene er så bredt, at Rundetårn kan ligge her på tværs!
Den er 36 m. bred

Det smukke gamle orgel fra 1634 35 er totalt ombygget i 1973

Denne prægtige prædikestol er udført af snedker Jens Asmussen, Odense i 1596

Selv trappen op til stolen er der lagt et fantastisk stykke arbejde i.

Domkirken er fyldt med detaljer, som det ikke her er muligt at gå nøjere ind i,
men er du interesseret så søg evt. på Internettet.

Men det skal dog ikke afholde os fra at se os lidt rundt.

Selve bygningen er også meget rig på murede detaljer!

Og store rammer med oliemalerier.

Vi har lånt dette billede fra www.visitribe.dk som er en fin rejseledsager
hvis man vil besøge Ribe, og et besøg i Danmarks ældste by kan i den grad anbefales!
Vi kommer helt sikkert tilbage en dag.
Tilbage til



Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@kirkefotos.dk